Dopingdømte Tyson Gay får stryg i comeback

Tyson Gay kunne ikke hente en sejr, da han torsdag aften vendte tilbage til atletikverdenen ved Diamond League-stævnet i Lausanne.

Den amerikanske verdensmester på 100 meter fra 2007, som har afsonet en etårig karantæne for doping, klokkede ind i tiden 9,93 sekunder, hvilket rakte til en andenplads.

Han var dog ikke i nærheden af at besejre en anden tidligere dopingdømt sprinter, landsmanden Justin Gatlin.

OL-guldvinderen fra 2004, som fra 2006-10 afsonede en fire år lang dopingkarantæne, var helt suveræn og sejrede i tiden 9,80 sekunder.

Justin Gatlins vindertid er årets hurtigste på 100 meter.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip