Dortes stedfar fik aldrig sin straf for sex-overgreb: Nu kæmper hun for at bryde tabuet

Skrevet af Morten Larsen

21/04/2015

Dagens topnyheder

- Jeg har været god til at gå og gemme det inde i mig, fortæller 33-årige Dorte Sassi Krogh-Ehlers til Dagens.dk.

Hun taler om den frygtelige hemmelighed, som hun har gået og gemt på siden barndommen.

- Bare det at sige ordet 'incest' har været umuligt for mig, siger Dorte Sassi Krogh-Ehlers i hjemmet i Haderslev.

Nu vil hun være åben omkring de overgreb, der blev en del af dagligdagen i barndommen, og som hendes stedfar udførte på hende fra hun var 13 år og mange år frem.

- Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan blive et normalt menneske, siger Dorte Sassi Krogh-Ehlers og fortsætter:

- men jeg ved, at jeg kan få det bedre. 

Selvterapi i åbenhed
Volden, torturen, isoleringen og de seksuelle overgreb fortsatte indtil den dag, hvor hun slap ud ud kløerne på den mand, som hun i dag blot kalder 'krænkeren'.

Stedfaren havde udviklet en depression og var blevet fraværende, hvilket gjorde det muligt for Dorte Sassi Krogh-Ehlers at flygte ind i en fantasiverden i kraft af online-computerspillet World of Warcraft, som hun i al hemmelighed spillede hver nat.

I spilverdenen mødte hun Kenny, der boede ikke så langt væk, og de aftalte at mødes i den virkelige verden.

Læs også: Misbrugt Tønder-pige til Thorning: Min far bliver bedre behandlet end mig

I dag er parret gift og har to børn, men der skulle gå flere år, før hun sidste sommer fortalte ham om fortidens frygtelige oplevelser.

- Jeg havde ikke lyst til at gå og holde det for mig selv mere, siger Dorte Sassi Krogh-Ehlers og forklarer, at hun i dag bruger åbenheden som en form for selvterapi.

Lagde video på nettet 
For en måned siden lagde hun en video op på Facebook.

I videoen fortæller hun med hjælp fra en række håndskrevne og ærlige papirer hele sin barske historie.

- Ved at fortælle om det, så tvinger jeg mig selv til bearbejde de ting, der er sket, siger hun.

Indtil videre har over 35.000 mennesker set videoen, der skal med til at inspirere andre kvinder til at bryde den tavshed og det tabu, der kan forfølge ofre for incest.

- Det gælder om at få fortalt sandheden så hurtigt muligt. Også selv om det er mega hårdt, siger Dorte Sassi Krogh-Ehlers.

- Dét kan give styrke til at få det anmeldt, siger Dorte Sassi Krogh-Ehlers, der i dag ærgrer sig over, at hun selv gik hemmeligheden alt for længe.

Da hun endelig turde fortælle om sagen var den nemlig forældet og derfor ikke noget for retssystemet.

Finder styrke i familien
Dorte Sassi Krogh-Ehlers kæmper næsten hver nat med mareridt, og angstanfald kan fremprovokeres af umiddelbare harmløse situationer i hverdagen.

Psykologsamtaler og åbenhed skal være med til at sikre, at fremtiden bliver bedre end fortiden – og i denne kamp spiller hendes egen familien en hovedrolle.

- Jeg er nødt til at være stærk over for mine børn. De får mig til at kæmpe. Uden dem kunne jeg bare lægge mig ind i sengen. Jeg vil give dem et så normalt liv som muligt, siger hun. 

Se Dorte Sassi Krogh-Ehlers ærlige video her:

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));   Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: