Dortmund i målrus i Bundesligaen

Der var målfest i Dortmund, da Freiburg lørdag var på besøg i den tyske Bundesliga.

Hjemmeholdet havde noget at revanchere, efter det i sidste weekend blot blev til 1-1 i Nürnberg.

Det gik ud over Freiburg, der blev knust med hele 5-0. Robert Lewandowski og Marco Reus nettede to gange hver, mens polske Jakub Blaszczykowski lukkede målfesten.

Med sejren fortsætter Borussia Dortmund parløbet med Bayern München i toppen af Bundesligaen. Sidstnævnte fik også en sejr lørdag eftermiddag. 1-0 blev det til hjemme mod Wolfsburg. Thomas Müller stod for kampens eneste scoring.

Et point færre har Bayer Leverkusen, der hjemme besejrede Hannover 96 2-0. Hannover havde Leon Andreasen med i hele kampen.

Både Bo Svensson og Niki Zimling var med i Mainz' 1-3-nederlag til Hertha Berlin, mens Jannik Vestergaard spillede hele kampen for Hoffenheim, der spillede 3-3 med Schalke 04.

 

Dagens Gossip