Dortmund raser over Bayerns transfer-metoder

Et uvenskab, som er kulmineret med sidstnævntes aggressive jagt på Dortmunds to største stjerner.

En jagt, der tirsdag resulterede i den største transferbombe i nyere tid i den tyske Bundesliga, da klubben pludselig offentliggjorde, at man havde hentet Dortmunds ’vidunderdreng' Mario Götze.

Men også et faktum, der har fået Dortmund-bossen Hans-Joachim Watzke til at lange alvorligt ud efter Bayerns-transfer metoder.

- Det, der har skuffet mig var, at Karl-Heinz Rummenigge ikke i det mindste har kontaktet mig om Mario (Götze, red.). Det ville have klædt ham. Der findes efterhånden ingen kollegialitet i Bundesligaen mere, siger han til avisen Bild.

Men Hans-Joachim Watzke og Dortmund har fået mere at rase over. For onsdag detonerede endnu en bombe.

Lige efter Dortmunds forrygende sejr mod Real Madrid spredte en agent pludselig nyheden om, at kampens firemålsskytte, angriberen Robert Lewandowski også skifter til rivalerne fra München.

Men den historie afviser Watzke på det kraftigste.

- Hvis Robert Lewandowski virkelig har et tilbud fra Bundesligaen, har jeg en forventning om, at man ikke kun taler med spilleren, men også med os, fastslår han og tilføjer: - Indtil nu har vi ingen tilbud på ham. Han har kontrakt med os til 2014 og ingen frikøbsklausul. Vores udtrykkelige ønske er, at Robert spiller for Borussia til 2014 i det mindste.

Det er formentlig Dortmunds to suveræne sæsoner som tyske mestre, der har lagt kimen til balladen mellem de to klubber.

I hvert fald har man kunne følge Bayern München, der i de seneste transfervinduer har spenderet nærmest uhyggelige summer på nye spillere. Det har nu kastet et tysk mesterskab af sig.

Men undervejs har Bayern ikke kunne lade være med også at tale sig større end BvB Dortmund i de tyske medier.

Blandt andet beskrev sydtyskernes ledelse Dortmund som det klart nemmeste hold, de kunne trække i semifinalerne i Champions League.

Og i december måned sidste år gik klubben ud i pressen med budskabet om, at hver enkelt Bayern-spiller ville opnå en bonus på 50.000 euro (ca. 375.000 kr.), hvis holdet vandt det indbyrdes opgør mod Dortmund.

Der ligner således optræk til krig, hvis de to hold som forventet efter hjemmekampene i Tyskland ender med at mødes i Champions League-finalen 25. maj i London. 

Dagens Gossip

Dagens TV