Dortmund tromler videre med ny storsejr

Skrevet af admin

23/08/2015

Dagens topnyheder

Dortmund er muligvis på vej tilbage i den absolutte top i den tyske Bundesliga.

Holdet er i hvert fald kommet forrygende fra start i den nye sæson, hvor det søndag blev til den anden sejr ud af to mulige, da oprykkerne fra Ingolstadt blev besejret klart.

For anden runde i træk blev cifrene 4-0.

Dermed er den nye træner Thomas Tuchel, der afløste karismatiske Jürgen Klopp efter sidste sæson, kommet forrygende i gang med sin tilværelse som cheftræner hos de sort-gule.

Målscorerne i søndagens sejr blev Matthias Ginter, Marco Reus, Shinji Kagawa og Pierre-Emerick Aubameyang.

Dortmund fører efter sejren Bundesligaen med seks point for to kampe. De to næste pladser indtages af Bayern München og Bayer Leverkusen, der ligeledes begge har seks point for to kampe, men med en dårligere målscore end Dortmund.

/ritzau/