Dortmund-veteran smider anførerbindet

Skrevet af admin

30/07/2014

Dagens topnyheder

Borussia Dortmund skal finde en ny anfører, da den tidligere tyske landsholdsspiller Sebastian Kehl ønsker at stoppe.

Kehl mener, at han har udtjent sin værnepligt efter seks år med anførerbindet.

- Jeg vil give stafetten videre nu og koncentrere mig om det sportslige i denne sæson. Men det ændrer ikke på min ærgerrighed, fastslår den 34-årige midtbanespiller.

Sebastian Kehl har dog valgt at fortsætte i klubbens spillerråd.

- Det ønskede de andre spillere også, fortæller Kehl.

Målmand Roman Weidenfeller og midterforsvareren Mats Hummels er blandt favoritterne til at overtage det prestigefyldte hverv.

- Jeg vil hjælpe min efterfølger med gode råd. Min indstilling vil ikke ændre sig, fastslår Kehl.

Borussia Dortmund sluttede på andenpladsen i sidste sæson - hele 19 point efter mestrene fra Bayern München. Bundesligaen begynder den 22. august.

/ritzau/dpa