DR beklager reklamevisning midt i OL-interview

Vendingen fik seks seere til at klage til Radio- og tv-nævnet og Forbrugerombudsmanden over DR, fordi de mente, at DR overtrådte reklamereglerne.

Nu har Radio- og tv-nævnet truffet en afgørelse i sagen, og her hedder det, at DRs visninger af Nordea-sponsorskiltet under OL-transmissionerne grundlæggende var i overensstemmelse med reglerne om sponsorkreditering.

Kom uventet på
Én af klagerne handlede specifikt om en transmission fra en håndboldkamp den 4. august. Her dukkede Nordea-sponsorskiltet ganske uventet op i to sekunder - midt i et interview med en kvindelig roer, og den går ikke.

Her har DR forklaret nævnet, at skiltet kom på ved en teknisk fejl, og at visningen blev afbrudt i samme øjeblik, den blev opdaget.

I sin afgørelse fastslår nævnet, at der lige netop den 4. august var en overtrædelse af reklamebekendtgørelsen, men Radio- og tv-nævnet tager samtidig til efterretning, at den ulovlige visning skyldtes en teknisk fejl, som DR har beklaget.

Dagens Gossip