DR bøjer sig for Botox-firma: Program skifter navn til "Kål eller kanyle"

Det er sjældent den slags sker, men DR har nu valgt at bøje sig for presset fra en privat virksomhed i forbindelse med en af DRs programmer.

Det er koncernen Allergan, Inc., der har varemærkerettighederne til navnet Botox, der har presset DR til at ændre navnet på programmet "Botox eller broccoli", så det fremover kommer til at hedde det tilsyneladende mere ufarlige "Kål eller kanyle".

DR mener selv, at Allergan, Inc. juridisk ikke kan kræve, at programmets navn ændres. Men man mener omvendt heller ikke, at temaet i udsendelserne handler om valget mellem at omlægge sin livsstil eller få gennemført kosmetiske indgreb for at få sin ungdommelige glød tilbage.

Og da brugen af ordet Botox derfor ikke er afgørende for DR, har DR derfor valgt at vise hensyn til Allergan, Inc. i den konkrete situation.

- 'Botox eller broccoli' skal udelukkende forstås som et overordnet begreb, der illustrerer forskellen på den naturlige eller kosmetiske vej til at se yngre ud. I forhold til programmets indhold og formål betyder det intet, og derfor har jeg ikke noget problem med at ændre ordlyden, siger DR1s kanalchef, Lotte Lindegaard i dag.

Hun vurderer, at ordet Botox i dette tilfælde ikke er afgørende for programmernes indhold, og derfor vil hun gerne tage hensyn til Allergan, Inc.

- Vi vil gerne være lydhøre. Samtidig synes jeg egentlig, at titlen 'Kål eller kanyle' er en rigtig god og sjov titel. Så det er en fin løsning, siger Lotte Lindegaard.

Hvad mener du? Er det ok at DR bøjer sig for Botox-firmaet - og hvad synes du om navnet "Kål eller kanyle"?

Dagens Gossip

Dagens TV