DR: Thomas Blachman og Slowmotion-Pink i Koncerthuset

Skrevet af Redaktionen

28/01/2013

Dagens topnyheder

Hver især er de fire af Danmarks største musikalske personligheder. De kan lide at udfordre. Ikke blot indenfor kunstens eksisterende rammer, men også udenfor; dér, hvor konventioner endnu ikke er fastlagt.

For nogle år siden gav de en udsolgt koncert i Skuespilhuset, og med Slowmotion-Pink følger de nu op på succesen.

Bag Slowmotion-Pink gemmer sig Lennart Ginman, Thomas Blachman, Carsten Dahl og Palle Mikkelborg. Kontrabas, trommer, piano og trompet.

Alle har de omfattende produktioner bag sig og en stor kunstnerisk diversitet. I den musikalske skabelsesproces er der lagt vægt på stor frihed, hvor klangbunden er dyb og himlen er høj.

Under overskriften Slowmotion-Pink vil de fire musikalske personligheder mødes og sammen udforske en tilstand af langsommelighed.

Et forsøg på at sætte tiden i stå i et selvforglemmelsens øjeblik i musikkens tjeneste. Fire instrumenter taler sammen i et sprog renset for smalltalk og automatismer.

Ginman, Blachman, Dahl, og Mikkelborg er Slowmotion-Pink kan opleves i DR Koncerthuset, Koncertsalen fredag 19. april klokken 20.00.

Billetter kan købes via dr.dk/koncerthuset, fra tirsdag 29. januar kl. 10.