DR-værtinde og sanger skal skilles

Den tidligere X Factor-værtinde Eva Harlou og ægtemanden Thomas Troelsen skal skilles.

Eva Harlous pr-manager Salli Mortensen bekræfter overfor Ritzau Fokus, at parret har besluttet sig for at gå hver til sit efter syv års ægteskab.

Tv-værten og musikeren mødte hinanden i 2006. Efter to år giftede de sig i Holmens Kirke i København, men kærligheden varede altså ikke ved.

Parret er forældre til sønnen Christian på syv og et halvt år og datteren Marie på to og et halvt år. 

Eva Harlou skulle sammen med journalisten Kåre Quist have været vært ved Kronprinsparrets Priser 2015, men af personlige årsager har hun trukket sig fra showet, lyder det fra hendes pr-manager.

Den 38-årige tv-vært og arkitekt var vært på det populære talentprogram X Factor i to sæsoner. Hun ville fokusere på sit arkitektarbejde, og derfor har hun takket nej til at være vært, når X Factor igen rammer skærmen til næste år.

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip