Drab eller selvmord: Kvindelig fra nedlagt savværk er identificeret

Skrevet af Michael Lauritsen

11/06/2013

Mest læste i dag

Fyns Politi har nu identificeret det kvindelig, som mandag aften ved 18-tiden blev fundet af nogle små drenge på et nedlagt savværk i Tommerup Stationsby.

- Der er tale om en 33-årig kvinde fra lokalområdet. Identifikationen er foregået dels visuelt og dels ud fra hendes tænder, siger vicepolitikommissær ved Fyns Politi, Jack Liedecke, til Dagens.dk.

Blev ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Politiet kan fortsat ikke sige noget om dødsårsagen.

- Vi arbejder stadig med at finde ud af, om det er drab eller selvmord. Der er nogle ting, som ikke stemmer, forklarer Jack Liedecke, der ikke vil gå i detaljer af hensyn til efterforskningen.

- Hvis vi står med en drabssag, så vil jeg meget nødig give detaljer væk, som kan hjælpe en eventuel gerningsmand, siger han.

Siden mandag aften har savværket været spærret af. Men tirsdag eftermiddag er politiet færdig på findestedet.

- Vores hunde har været ude og søge en gang til, så vi er sikre på, vi har fået det hele med. Og vi har afsluttet vores undersøgelser derude, fortæller Jack Liedecke.

En række personer er allerede afhørt i sagen. Men der er ingen anholdte. De pårørende er underrettet.