Drab på musiker udløser kampe i Athens gader

Optøjerne kommer i kølvandet på drabet på en 34-årig musiker Pavlos Fyssas, der onsdag morgen blev stukket ihjel i Keratsini i det vestlige Athen.

Den venstreorienterede musiker blev dræbt af gerningsmænd, der mistænkes for at høre til det nynazistiske miljø i den græske hovedstad, skriver Athens News Agency ifølge Reuters.

Ifølge politikilder gik omkring 5.000 personer på gaderne i Keratsini for at markere sympati med Pavlos Fyssas, der lavede musik under sit alias Kilah P., og hans familie, og langt de fleste gjorde det uden ballade.

Men politiet har brugt tåregas mod en mindre gruppe anti-fascister, der overdyngede ordensmagten med kæppe og sten.

En 45-årig mand, der mistænkes for at være med i det nynazistiske parti Gyldent Daggry, er blev anholdt på det sted, hvor Fyssas blev dræbt. Den anholdte har indrømmet at have stukket den dræbte, men Gyldent Daggry afviser at have noget med drabet at gøre.

BNB/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV