Drabssagen mod Oscar Pistorius

Skrevet af admin

03/12/2015

Dagens topnyheder

Knap tre år efter, at den tidligere atletikstjerne Oscar Pistorius fra Sydafrika blev anholdt i forbindelse med drabet på sin kæreste, har Sydafrikas højesteret torsdag fundet ham skyldig i drab.

Her er forløbet i drabssagen:

* 14. februar 2013 bliver Oscar Pistorius anholdt, efter at kæresten, modellen Reeva Steenkamp, er fundet dræbt af skud i parrets hjem i Pretoria.

* Pistorius forklarer, at han har skudt hende ved en fejl, da han troede, at hun var en indbrudstyv.

* Han bliver anklaget for drab. Sagen begynder 3. marts 2014 i Pretoria.

* 12. september samme år bliver han ved North Gauteng-landsretten i Pretoria frikendt for drab, men fundet skyldig i uagtsomt manddrab.

* 21. oktober bliver han idømt fem års fængsel.

* 27. oktober: Den sydafrikanske statsanklager anker både dommen og straffen.

* 10. december 2014 giver en domstol i Sydafrika anklagemyndigheden tilladelse til at appellere dommen til højesteret.

* 19. oktober 2015 bliver Oscar Pistorius løsladt fra det berygtede Kgosi Mampuro II-fængsel i Pretoria og flyttet i husarrest i sin onkels hus i Pretoria.

* 3. december 2015 finder Sydafrikas højesteret Oscar Pistorius skyldig i drab og omstøder dermed en tidligere dom for uagtsomt manddrab. En domstol skal nu udmåle en "passende straf" til Pistorius på baggrund af torsdagens dom.

* Den i dag 29-årige Oscar Pistorius var indtil for et par år siden en af Sydafrikas mest populære sportsfolk.

* Hans øgenavn er Blade Runner, fordi han som helt lille fik amputeret begge ben lige under knæene, fordi han er født uden lægbensknoglen i sine underben.

* Ved de olympiske lege i London i 2012 blev han den første amputerede, der konkurrerede ved et "almindeligt" OL.

/ritzau/