To dræbt i voldsom trafikulykke i Nordvestsjælland

»En personbil foretager en overhaling af tre til fire biler i høj hastighed på landevejen øst for Svinninge og kører frontalt ind i en modkørende bil,« fortæller vagtchef Henrik Møller Nielsen.

En 22-årig kvinde og en 27-årig mand, der sad i den overhalende bil blev dræbt, mens en tredje passager i bilen er lettere tilskadekommet.

Føreren af den modkørende bil sad fastklemt efter ulykken og er svært tilskadekommet. Han er bragt til Rigshospitalet og er i kritisk tilstand.

To unge mænd, der var passagerer i den modkørende bil kom lettere til skade under sammenstødet.

Bilinspektører har undersøgt ulykkesstedet, og politiet mener, at høj hastighed bærer en del af skylden i ulykken.

De pårørende er underrettet.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV