Dræbte escortpige: Frikendt fordi han ville have pengene tilbage

Skrevet af Michael Lauritsen

07/06/2013

Mest læste i dag

Fire år efter, at den 23-årige escortpige Lenora Ivie Frago blev skudt og dræbt, er den 30-årige Ezekiel Gilbert, som ellers har tilstået at have trykket på aftrækkeren, blevet frifundet for drab ved retten i Texas, USA.

Ezekiel Gilbert erkendte at have skudt den 23-årige kvinde juleaften 2009, efter de havde mødtes gennem det sociale netværk Craiglist.

Her forlangte Lenora Ivie Frago 150 dollars for mødet. Ezekiel Gilbert betalte pengene, da han troede, de skulle have sex. Men i stedet gik kvinden blot rundt i lejligheden i 20 minutter for til sidst at give pengene til sin chauffør.

Chaufføren bliver af politiet betragtet som alfons og medsammensvoren i plottet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Gilbert skød Lenora Ivie Frago i nakken. Escortpigen blev lam af skudet og døde syv måneder senere.

Men retten kom frem til, at Gilbert aldrig havde haft til hensigt at dræbe Lenora Ivie Fragos. Det er nemlig, ifølge texansk lov, lovligt at bruge dødelig magt for at skaffe stjålet ejendom tilbage. Retten fandt, at Gilbert var blevet snydt og havde forsøgt at skaffe sine 150 dollars tilbage. Derfor kunne hans handling retfærdiggøres.

Ezekiel Gilbert var i sagens natur lykkelig for udfaldet i sagen. Han er dog ked af hændelsen.

- Jeg beklager tabet af frøken Frago. Jeg har siddet i mentalt fængsel i fire år. Jeg har mareridt. Når jeg ser våben og folk blive dræbt på tv, skifter jeg kanal, sagde han i retten umiddelbart efter kendelsen, ifølge San Antonio Express-News. 

Anklagerne argumenterede for, at Ezekiel Gilbert havde forsøgt at tvinge den dengang 19-årige kvinde til prostitution. Det blev afvist i retten.