Drama i campingvogn: Kvinde forsvarede sig med termokande

Den dramatiske sag fandt sted i en campingvogn, der holdt parkeret på Klitvej ved Ulfborg uden for Holstebro.

Ved 23-tiden kom den 50-årige mand og en 45-årig kvinde op at skændes, og det udviklede sig voldsomt.

Den 50-årige mand tog kvælertag på kvinden, som til gengæld forsvarede sig ved at smække ham nogle slag med en termokande.

Politiet blev tilkaldt, og manden er nu sigtet for kvalificeret vold.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke oplyst hvad det var parret blev så rasende uenige om.

Begge de implicerede kommer fra Herning-området.

Dagens Gossip