Drama i X Factor: Lina sender favoritten hjem

Det var den sværest mulige situation for X Factor-dommer Lina Rafn, da hun fredag aften skulle vælge mellem to af sine unge finalister - den 16-årige Fie Winther og den 17-årige Mathias Chrøis, som fra starten har været bookmakernes favorit.

Lina Rafn fravalgte favoritten Mathias Chrøis, mens hun lod Fie Winther blive i konkurrencen.

- Jeg vælger at tage den artist med videre, som jeg tror på, jeg fortsat kan få til at udvikle sig rigtig meget, derfor sender jeg Mathias hjem, sagde hun.

X Factor-Fie: Mathias er et større talent

Fie sang i aftenens liveshow Marie Keys "Landet", som hun ifølge Remee "leverede med en fin inderlighed".

Mathias Chrøis fyrede den af med "Veninder" af Nicklas. Men Thomas Blachman var ikke udpræget begejstret.

- Din figur er tidløs, men så er det, vi skal til at overveje, hvor godt du synger, og så er det satme ud!, sagde Thomas Blachman efterfølgende til Mathias Chrøis.

X Factor-favoritten røg ud: Jeg var ikke klar

Det var netop Mathias Chrøis' vokal, der svigtede ham i sidste ende, da han blev fravalgt til fordel for Fie Winther. Hun nu er blandt de syv, der fortsætter frem mod X Factor-finalen.

Newspaq

Dagens Gossip