Drama på folkeskole: 14-årig stukket ned i skoletiden

Skrevet af Redaktionen

18/05/2016

Dagens topnyheder

En 16-årig dreng er onsdag blevet anholdt af politiet, fordi han på en skole skal have stukket ud efter en anden dreng med en kniv. Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 10.46 i dag.

Episoden skete onsdag formiddag på Nordstjerneskolen på Boagervej i Helsinge, oplyser politiet. Offeret er en dreng på 14 år, og ifølge BT er såret fra knivstikket overfladisk.

- Det er ifølge vores oplysninger en meget alvorlig og ulykkelig sag. Vi har sat alle sejl for at undersøge de nærmere omstændigheder, og vi samarbejder tæt med Nordsjællands Politi i sagen, siger direktør for Gribskov Kommune, Steffen Bohni, i en pressemeddelelse.

Den 14-årige dreng har ikke fået behandlingskrævende skader, oplyser Nordsjællands politi i en pressemeddelelse.

Her står der også, at den ældre skal have "stukket ud efter" den anden. Begge drenge er fra lokalsamfundet.

Onsdag efterforsker politiet sagen og har ved 13-tiden ikke yderligere kommentarer.

/ritzau/

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: