Drama på Øresundsbroen: Fire mænd med maskinpistoler anholdt

Skrevet af Morten Larsen

29/05/2015

Dagens topnyheder

Torsdag aften ville en politibil foretage en rutinestandsning af en personbil ved Øresundsbroen, men bilen med fire passagerer havde andre planer og fortsætteri stedet over broen. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.

Både svensk og dansk politi tog del i jagten på bilen, der ved Peberholmen smed én af de fire mænd af, hvorefter personerne i bilen fortsatte flugten.

Danske betjente fik dog hurtigt stoppet bilen og anholdt de tre mænd, og i bilen fandt politiet to maskinpistoler.

Personen, der blev sat af, blev også hurtigt anholdt.

De fire mænd, der alle er danskere og kendt af politiet i forvejen, blev kørt på politistationen i København.

Øresundsbroen var i forbindelse med politiaktionen lukket i en halv time.

Politiet vil ikke oplyse, hvad de fire mænd er sigtet for, men ifølge vagtchefen vil der bliver offentliggjort nyt i sagen i løbet af formiddagen.