Dramaet på Riget: Sigtet far er kendt fra Åndernes Magt

Mens politiet fortsat efterforsker sagen om knivstikkeriet på Rigshospitalet i København, kommer det nu frem, at den sigtede far er kendt fra flere tv-programmer.

Søndag stak den 58-årige far sine to tvillinge-piger på fire år med en kokkekniv på patienthotellet på Rigshospitalet, hvorefter han forsøgte at tage sit eget liv.

Tvillingerne er hårdt kvæstede men overlever, og det samme gør faren.

Nu skriver ekstrabladet.dk så i dag, at den 58-årige far er identisk med tv-clairvoyanter Graham Bishop, der blandt andet medvirkede i Åndernes Magt på TV3.

Han medvirkede også i en række andre programmer, hvor han deltog som det man kalder et åndeligt medium.

Senest i 2011 i programmet "Ånderne vender tilbage", der blev sendt på TV3.

Graham Bishop blev mandag ved Dommervagten i København varetægtsfængslet i foreløbig 24 dage - sigtet for drabsforsøg på sine to små piger.

Årsagen til knivstikkeriet var angiveligt, at hans kone ville forlade ham.

Dagens Gossip

Dagens TV