Dramatisk fald i støtte til skolereform

Folkeskolen ser dermed ikke ud til at blive det store folkelige gennembrud for regeringen. De økonomiske reformer har tappet regeringen for kræfter til at kæmpe, mener Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

»Regeringens store, offensive reform, som skulle vinde tilslutning i befolkningen, er ved at køre fast. Inden for meget kort tid har regeringen lanceret reformer af SU og kontanthjælp samt lettelser af selskabsskatten, der har skabt oprørsstemning i baglandet hos SF og S. Det har fuldstændig skygget for den væsentlige reform af folkeskolen og trængt regeringen i defensiven, så de ikke har haft kræfterne til at føre folkeskolereformen frem. Det koster dyrt nu,« siger Thomas Larsen.

Spørgsmålene fra Gallup er formuleret ens i december og marts, så udviklingen kan sammenlignes over de tre måneder.

»Folk har fået mere tid til at sætte sig ind i det. Nu er der mange, der godt kan forstå, at det er kvaliteten i undervisningen, der er afgørende, og ikke mængden af undervisning. Antorini (undervisningsminister, red.) nævnte, at man kunne slagte en ged i en aktivitetstime. Men tænk på, hvad det kræver af forberedelse. Det er ikke noget, man bare lige gør,« siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Reformens mange ekstra skoletimer skal sikres ved, at lærernes arbejdstidsaftale ændres, så de underviser en større del af deres arbejdstid. Det har fået nogle af regeringspartiernes normalt så stærke støtter – lærerne til at vende dem og reformen ryggen. Danmarks Lærerforening har stablet en hårdtslående kampagne på benene med maksimal effekt. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at kampagnen har gjort folk forvirrede.

»Undersøgelsen viser, at der er flere, der er i tvivl i dag, og jeg kan godt forstå, at folk er forvirrede. Det har været meget ensidigt og misvisende at køre det så hårdt op og kalde det en heldagsskole og en discountskole. Man fremmaler et billede af, at lærerne slet ikke vil få tid til at forberede sig, selv om det slet ikke ligger i vores udspil. Det er dét, der er kommet til at fylde i overenskomstforhandlingerne, og det har skygget for indholdet i reformen med bevægelse, lektiehjælp og engelsk fra 1. klasse,« siger Christine Antorini.

Thomas Larsen kalder det et »kæmpeproblem«, at mange vender sig mod folkeskolereformen på grund af koblingen med overenskomstforhandlingerne:

»Der er rigtig mange i baglandet hos S og SF, der føler, at der er lavet en underhåndsaftale på forhånd mellem regeringen og KL, som er ved at splitte den danske model. Der er forbløffende få fra regeringen, der har imødegået lærernes argumentation.«

For regeringen er det især problematisk, at det er dens egne vælgere – især hos SF og R der er blevet reformens største kritikere. Blot 33 procent af vælgerne i rød blok er positive over for reformen, mens 49 procent er negative. I blå blok er det lige omvendt med 48 procent positive og 34 procent negative.

Den borgerlige opbakning er bemærkelsesværdig, eftersom den konservative leder, Lars Barfoed, i går erklærede, at K ikke lægger stemmer til en reform med heldagsskolens lange skoledage.

»Vi er glade for reformens konkrete målsætninger om at styrke fagligheden og dannelsen i skolen. Til gengæld er vi imod heldagsskolen og aktivitetstimer, der stjæler frihed og fritid fra familien. Jeg kan ikke vide, hvilke elementer i reformen vælgerne er positive eller negative over for,« siger Lars Barfoed.

Blandt borgerlige er reformen netop blevet kritiseret for at føre til en tvangsinstitutionalisering af børnene.

I dag arrangerer en lang række lærerorganisationer demonstrationer i landets fire største byer og på Bornholm, der skal sende et signal til regeringen om at stoppe »den utidige indblanding i overenskomstforhandlingerne«. Lærerne risikerer at blive lockoutet efter påske på grund af de sammenbrudte forhandlinger med KL.

De frysende demonstranter kan varme sig ved udviklingen i den nye Gallup-måling, hvor 47 procent mener, at lærerne skal give sig ved overenskomstforhandlingerne. Til sammenligning var andelen oppe på 63 procent i december. Opbakningen er klart størst i blå blok.

Kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler (K), er tilfreds med, at der er 47 procent, der støtter KLs synspunkt, mens 39 procent støtter lærerne.

»Danmarks Lærerforening kører jo nærmest en skræmmekampagne om »discountskolen«. Det gør mange mennesker usikre, og mange har svært ved at skelne debatten om folkeskolereformen fra debatten om lærernes arbejdstid. Men det er egentlig ret flot, at vi stadig har den største opbakning, når man tænker på lærerforeningens helsidesannoncer og billboard-reklamer for millioner af kroner. Vi har bare etableret en hjemmeside og lidt bannerreklame på internettet,« siger Michael Ziegler.

Dagens Gossip