To drenge i gummibåd reddet af helikopter

Skrevet af admin

02/08/2014

Dagens topnyheder

To søskende i en gummibåd fik sig lørdag eftermiddag en slem forskrækkelse, da de drev langt ud på Isefjord nær Jægerspris og kæntrede.

Søværnets Operative Kommando (SOK) blev alarmeret kort før klokken 16, og straks efter blev en redningshelikopter rekvireret.

- De slap heldigvis med en forskrækkelse og blev reddet ind uden mén. Men det kunne have været endt meget værre, siger vagthavende officer, SOK, til Ritzau.

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om en dreng og en pige. Børnene er 10 og 14 år.

Da de blev reddet, lå de og deres gummibåd ifølge SOK omkring en kilometer ude på fjorden ud for Over Dråby Strand.

/ritzau/