Drengene fra Monte Carlo bød 41 millioner for Holger Danske

Der var ellers lagt op til en seriøs bud-konkurrence om at købe den historiske bronzestatue af Holger Danske, men det ødelagde værterne på programmet Monte Carlo på P3 i dag.

Sådan er opfattelsen i hvert fald hos auktionshuset Lauritz.com, der nu har ændret vilkårerne for at deltage i auktionen.

I dag blev Holger Danske budt op i over 41 millioner kroner - selv om den vurderede pris blot er på 2,5 millioner kroner.

Det viste sig at være værterne på Monte Carlo, der stod bag de fiktive bud på helt op over 41 millioner kroner.

- Salget af nationalklenodiet Holger Danske har været ramt af useriøs budgivning, skudt i gang af en DR journalist på det satiriske program Monte Carlo på P3. Lauritz.com har i den forbindelse gentagne gange kontaktet Danmarks Radio, herunder DR’s juridiske afdeling samt den ansvarlige redaktør på programmet, skriver Lauritz.com her til aften på deres hjemmeside.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook nu!

- Desværre har det ikke været muligt for Lauritz.com at vinde lydhørhed i forhold til en standsning af den såkaldte ’satiriske’ kampagne. DR mener ikke, det er deres etiske ansvar som medie, at deres journalister byder på varer, de ikke har intention om at købe. P3 har derudover også kraftigt opildnet deres lyttere til at byde uden intention om at købe. P3s chikane og sabotage af auktionen har fået den konsekvens, at vi har været nødsaget til at slette alle igangværende bud. Det gælder desværre også de seriøse bud, der har været undervejs.

Og DRs indgriben i auktionen får nu konkrete konsekvenser.

- Vi skal som auktionshus naturligvis altid tilse, at auktioner forløber korrekt. Derfor må vi nødvendigvis slette de bud, der har forstyrret forløbet. Vi har i løbet af i dag valideret alle bud ved at kontakte alle bydere. Forstyrrelserne har været så omfattende, at der ikke har været andre muligheder end at slette alle bud.

- Grundet DRs chikane og sabotage er vi derfor for første gang i historien afskåret fra at afholde en online auktion på Lauritz.com. For at sikre et seriøst og korrekt budforløb vil alle fremadrettede bydere skulle kontakte Lauritz.com på telefonnummer 0045 26 89 87 07, hvorefter Lauritz.com vil ligge bud for kunden efter en validering. Mod sædvane ser vi os endvidere nødsaget til at påkræve dokumentation for byders betalingsevne. Vi beklager, lyder det fra Lauritz.com.

Fakta om Holger Danske-statuen:

Bronzeskulptur, Holger Danske, af billedhugger Hans Peder Pedersen-Dan 1859-1939.

Se billederne af statuen her - klik på dem for stor størrelse.

Hvad mener du - er det ok at radioværterne laver sådan en joke? Skriv din mening her:

Dagens Gossip

Dagens TV