Drew Barrymore gravid igen

Skrevet af Aller

05/11/2013

Mest læste i dag

»Charlie’s Angels«-stjernen blev mor for første gang den 26. september sidste år, da Olive kom til verden. Den lille pige skal ikke vokse op som enebarn og bliver storesøster  til foråret.   Rygterne om familieforøgelse begyndte at svirre i weekenden, da Barrymore gik til gallafest på kunstmuseet i Los Angeles iført en flagrende og meget rummelig kjole. Nu bekræfter en talsmand, at skuespillerinden ganske rigtigt er gravid.   Barrymore har aldrig lagt skjul på sit ønske om at få flere børn, men hun skulle giftes for tredie gang før hun fandt den rigtige far. Det var Kopelman, som hun holdt bryllup med i juni 2012.   Så sent som i oktober fortalte den tidligere barnestjerne i en snak med talkshowværten Jay Leno, at hun var stærkt opsat på projektet og gerne ville være gravid »lige med det samme« - hvilket hun på det tidspunkt allerede var.   Med sine snart 39 år har skuespillerinden da også en smule travlt med at komm sit biologiske ur i forkøbet.