Drømmer dit barn? Mareridt kan være tegn på psykisk lidelse

Skrevet af Aller Media

07/03/2014

Dagens topnyheder

Af Mette Skøtt, familiejournal.dk,/NewsDesk  Aller Media

Både børn og voksne har mareridt og det er ikke spor rart for nogen. Men University of Warwick i England har fundet frem til, at børn der har tilbagevendende mareridt har større risiko for at udvikle psykiske lidelser i deres teenageår. Det kan være i form af hallucinationer, afbrudte tanker og vrangforestillinger. Det skriver NewsMaxHealth.com.

Føler du dig deprimeret, så skal du undgå at gøre dette. Læs mere på familiejournal.dk

-Vi har bestemt ikke et ønske om at bekymre forældre med denne nyhed, for tre ud af fire børn oplever mareridt i den unge alder. Men mareridt over en længere periode eller anfald af ’terror’ mareridt, som fortsætter ind i puberteten kan være en tidlig indikator for noget mere bekymrende senere i livet, siger Dieter Wolke, en af forskerne bag undersøgelsen. 

De tidlige tegn
Andre undersøgelser støtter op om det lavet på Warwick University. Et studie publiceret i Sleep, viser at børn med mange mareridt, før de er fyldt 12, vil have tre en halv gange så stor risiko for at få psykiske problemer i deres tidlige teenageår. Og det giver ifølge Luice Russell, direktør for YoungMinds, en Britisk velgørenhedsorganisation med fokus på unges mentale helbred, viden som kan bruges i kampen mod unges psykiske lidelser:

Samvær og nydelse forlænger vores liv. Se hvad du skal gøre på familiejournal.dk

-Dette er meget vigtige studier, fordi alt vi kan bruge til at forudse tidlige tegn på mentale sygdomme er vigtig i forhold til at hjælpe de tusindevis af børn, som lider. Tidlig indgriben er uundværlig, hvis vi skal hjælpe de børn, så de ikke også kommer til at lide mental som voksne.  

Der er ingen grund til panik, hvis dit barn har mareridt nu og da, for ifølge forsker Dieter Wolke, har alle børn det. Dog er det en god idé at holde ekstra øje, hvis dit barn har mange slemme tilbagevendende mareridt.