Drone-angreb og omfattende terrorplaner i Yemen

Planerne skulle ifølge Rajeh Badi, som er premierminister Mohammed Salem Basindwas presserådgiver, have været udført af flere folk fra al-Qaeda, klædt i yemenitiske uniformer, i søndags.

»Planerne var rettet mod al-Dabbah-anlægget, Belhaf-gasanlægget i Hadramout-provinsen og hovedbyen Mukalla,« siger Rajeh Badi ifølge Reuters.

Han oplyser endvidere, at terroraktionen blev forhindret ved at indsætte sikkerhedsstyrker rundt om olie- og gas-eksportanlæggene og ved at forbyde alle personer adgang til området.

Onsdag blev syv personer fra al-Qaeda ifølge AFP desuden dræbt ved et amerikansk drone-angreb, hvor to biler blev ramt. Det skete tidligt om morgenen i den sydlige Shabwa-provins.

»Det efterlod biler og personer i flere stykker,« siger en kilde ifølge AFP.

Flere lande, herunder USA, Frankrig, Holland, Norge og Storbritannien, har på grund af den ulmende uro lukket deres ambassader i hovedstaden, Sanaa, og evakueret personale i landet. Tirsdag lukkede USA således i alt 19 ambassader og konsulater i mellemøstlige lande på grund af frygt for terror. Frygten bunder i aflyttede samtaler mellem højtstående al-Qaeda-personer om konkrete terrorplaner.

Myndighederne i Yemen, som er et af Mellemøstens fattigste lande og et af de mest aktive al-Qaeda-reder, udtrykker fortsat frygt for terrorplaner, og landets sikkerhedsstyrker er således i højeste alarmberedskab.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip