Dronningen klager ikke over prins Henriks helbred: ‘Energien har det udmærket, hvis du spørger mig’

Skrevet af Laura Nygaard

21/07/2015

Mest læste i dag

På det seneste har der været mange bekymringer og spekulationer om prins Henriks helbred, efter han meldte afbud til dele af hustruens fødselsdagsfejring samt prins Carl Philips bryllup i Sverige.

Regentparret har ikke tidligere ønsket at svare på spørgsmål, men i et interview med TV2 i forbindelse med det store sommertogt i Grønland, åbner de en smule op.

Læs også: Kongehus-ekspert: Henriks rejse kan virke besynderlig

Dronningen lægger dog ud med at sige:

- Ved De hvad, det er sådan set én af de ting, vi ikke synes har ret meget med Grønlandsrejsen at gøre. Og det er så sådan set dét.

Derefter vælger prins Henrik alligevel at fortælle lidt om sit omdiskuterede helbred.
 
- Jeg tror, det er godt. Jeg er træt, og jeg bliver hurtigere træt på grund af alderen. 81 år er en vis alder. Ellers prøver jeg at blive ved lige så meget, som jeg kan, siger prinsgemalen.

Læs også: Dronningens lillesøster: Få nu en mobil, Margrethe

Dronningen mener til gengæld ikke, at der er en finger at sætte på den aldrende prins’ helbred.

- Jeg synes, din energi har det aldeles udmærket, hvis du spørger mig, siger hun med et kærlig smil til sin mand.