- Vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land.
Sådan lød et af budskaberne i dronning Margrethes årlige nytårstale. Her appellerede hun til, at danskerne kommer hinanden mere i møde.
- Hvis det kun er ene gren, der skal bøje sig, så risikerer den at knække, sagde dronningen.
Hun benyttede samtidig talen til at sende en tanke til dem, der har mere end alvorlige hverdagsproblemer at spekulere over.
- Jeg vil gerne i aften sende mine varmeste nytårshilsner til alle, der kæmper med sygdom og ensomhed.
Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian den 10.
Dronningens far, kong Frederik den 9., fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret i fjernsynet.
Dronningen er fortsat med at holde tv-transmitterede taler, og dette års tale er nummer 42 i rækken.
Arbejdet med talen foregår ved, at en embedsmand fra Statsministeriet sender en stikordsliste til Amalienborg i oktober. Den indeholder mulige emner, som dronningen kan tage op. Når dronningen har skrevet talen, sendes den til godkendelse i Statsministeriet.
I talen kommer dronningens typisk ind på nogle af de begivenheder, der har præget kongehuset i årets løb, ligesom hun nævner, hvad der mere generelt har optaget Danmark og danskerne.
Nogle år har talen vakt debat, blandt andet da dronningen i 1984 kritiserede danskerne for at møde fremmede med kølighed og dumsmarte bemærkninger, ligesom hun i 2012 advarede mod den overfladiske kultur på Facebook og andre sociale medier.
/ritzau/
