Danmark er et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land.
Sådan lød et af budskaberne i dronning Margrethes årlige nytårstale.
Her appellerede hun til, at danskerne kommer hinanden mere i møde, da hun talte om de konflikter, som kan ødelægge familielivet op til helligdagene.
- I mange familier er højtiden et puslespil, der skal gå op. Det skal gå retfærdigt til. Hvem holdt jul hos hvem sidste år? Hvor skal man være i år, lød det fra dronningen, som opfordrede til at løse problemerne i mindelighed.
- Hvis det kun er den ene gren, der skal bøje sig, så risikerer den at knække, sagde dronningen.
Hun benyttede samtidig talen til at sende en tanke til dem, der har mere alvorlige hverdagsproblemer end familieuenigheder at slås med.
- Jeg vil gerne i aften sende mine varmeste nytårshilsner til alle, der kæmper med sygdom og ensomhed, sagde dronningen.
Hun henviste til misbrugere og hjemløse, og hun roste de mange danskere, som gør et stykke arbejde for at hjælpe de mest udsatte.
- Deres indsats er uundværlig, og de fortjener anerkendelse og en stor tak fra os alle.
Også jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig kom dronningen ind på, da hun roste de danskere, som i 1943 hjalp jødiske medborgere med at komme i sikkerhed i Sverige.
- Det er en begivenhed, som vi skal huske på med stolthed og hvis minde er værd at holde i hævd. For da viste det danske samfund sin styrke.
Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian den 10.
Dronningens far, kong Frederik den 9., fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret i fjernsynet.
Nytårstalen var nummer 42 i række af taler, som dronningen har holdt.
/ritzau/
