Drop urnen: Firma laver døde familiemedlemmer til diamanter

Skrevet af Lotte Sørensen

20/01/2014

Dagens topnyheder

Nu kan du gå rundt med din afdøde mor, mand eller bedstefar som smykke. Det er nemlig muligt at udsætte mennskers aske for så højt et tryk, at de bliver til diamanter.

En af de firmaer, der tilbyder at gøre det for dig, er Algordanza. Her sikrer man årligt mellem 800 og 900 mennesker dette noget atypiske eftermæle.

Læs også: Far finder rørende brev fra afdød datter

Asken bliver udsat for samme trykproces, som finder sted i naturen. I laboratoriet er processen dog kogt ned fra millioner af år til cirka tre måneder, fortæller administrerende direktør i virksomheden, Rinaldo WIlly, til npr.org.

- Jo mere tid, du giver processen, jo større vokser diamanten sig, siger han.

Han fortæller, at de fleste menneske-diamanter bliver blå, da der kan findes spor af halvmetallet bor i kroppen. Andre gange bliver diamanten dog hvid, gul eller helt sort, uden at Rinaldo Willy ved hvorfor.

Prisen svinger fra ca. 27.500 kroner til over 121.000 kroner.

Læs også: 80-årig mand knust: Bil med afdød kones aske stjålet

Man skal dog ikke nødvendigvis være bange for at ryge ud i en stor arvestrid om, hvem der skal have lov til at få mor lavet til øreringe. Der skal nemlig kun ca. et halvt kilo menneskeaske til en diamant, og Rinaldo Willys ansatte har engang fået hele ni diamanter ud af en person.

Det fleste får diamanterne slebet, indgraveret og lavet til smykker.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med