DR's exitpoll viser minimalt forspring til blå blok

Skrevet af admin

18/06/2015

Mest læste i dag

Blå blok har et minimalt forspring i den valgstedsmåling, som DR har offentliggjort, samtidig med at valgstederne er lukket.

Målingen placerer 49,1 procent af stemmerne ved Helle Thorning-Schmidts (S) støtter og 50,9 procent til partierne bag udfordreren Lars Løkke Rasmussen (V).

Et sådant resultat vil betyde 89 mandater til blå blok og 86 mandater til rød.

Dermed vil ingen af de to statsministerkandidater kunne tælle til de nødvendige 90 mandater, og det vil således være de fire mandater, der skal uddeles på Færøerne og Grønland, som skal afgøre valgets udfald.

Her har rød blok i den forudgående valgperiode haft støtte fra tre mandater, mens blå blok har fået støtte fra et enkelt.

/ritzau/