DSB-konflikt giver kaos på stor rejsedag

Et fagligt møde blandt togførerne i DSB betyder forsinkelser på Københavns Hovedbanegård, oplyser DSB's presseafdeling.

Fredag eftermiddag var der forsinkelser i togtrafikken, men endnu ingen aflyste tog, lyder det fra DSB's presseafdeling, som ikke kunne oplyse, hvilke konsekvenser det faglige møde vil få for togtrafikken resten af fredagen.

DSB kan heller ikke oplyse, hvad det faglige møde drejer sig om. Det er togførerne i Dansk Jernbaneforbund, som holder fagligt møde, lyder det fra DSB.

Fredag er sidste dag, inden skolernes sommerferie begynder og er traditionelt en stor rejsedag.

/ritzau/

 

Dagens Gossip