DSB mere end fordobler overskud i 2013

DSB er kommet ud af 2013 med et resultat før skat på 386 millioner kroner. Det er dermed mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor resultatet lød på 115 millioner kroner.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2013.

- DSB's økonomi forbedres yderligere i 2013, og rettigdigheden fortsatte på et godt niveau, siger bestyrelsesformand Peter Schütze i en kommentar til regnskabet.

Om netop rettigdigheden skriver DSB, at bombetruslen den 22. december og stormene i oktober og november viste, hvor sårbar jernbanen er.

- På trods heraf forbedrede S-tog og Øresund rettigdigheden til henholdsvis 96,7 procent og 90,5 procent, skriver DSB i regnskabet.

Derimod faldt rettigdigheden for Fjern- og Regionaltog til 92,9 procent fra 94,3 procent, som følge af den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i juni og store sporarbejder hen over sommeren.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip