DSB og politi går til kamp mod tog-tyve

Det har nu affødt et samarbejde mellem DSB og Nordsjællands Politi, skriver metroxpress.

»Der har været en række episoder, hvor man har stjålet effekter fra lommerne på sovende passagerer,« siger Mogens Mogensen fra Nordsjællands Politi til avisen og fortsætter:

»Det kunne vi ikke sidde overhørig, så vi er sammen med DSBs S-togsrevisorer ude på forskellige S-togstationer på de tidspunkter, hvor tyverierne kan ske.«

Et hemmeligt antal betjente i både civil og uniform ledsager S-togsrevisorerne ude i togene, hvor de både skal afsløre og afskrække tyve, samtidig med at de skal gøre turen tryg for lovlydige passagerer.

Tryghedsindsatsen vil køre nogle weekender på forskellige S-togsstrækninger, og foruden patruljeringen vil DSB med informationsmateriale advare sovende passagerer mod risikoen for tyveri, skriver metroxpress.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV