DSB skulle have haft 83 tog - kun 19 virker

Til efteråret er det 13 år siden, at DSB afgav sin bestilling på 83 IC4-togsæt hos italienske Ansaldobreda.

Planen var, at togene fra 2006 skulle udgøre rygraden i fremtidens togtrafik mellem landsdelene. Men den ene forsinkelse har afløst den anden, og aktuelt er der blot indsat 19 IC4-togsæt på de danske skinner. Det skriver Jyllands-Postens erhvervssite, epn.dk.

Det svarer næsten til, at man i perioden siden bestillingen kunne have opført den meget omtalte Kattegatforbindelse to gange.

DSB har faktisk opgraderet og klargjort 45 togsæt, men driftstabiliteten er fortsat på for lavt et niveau til, at flere kan indsættes, erfarer epn.dk.

- Det lyder næsten som om, at det går den forkerte vej, og det må ministeren redegøre for. Jeg troede faktisk, at der kørte flere tog, siger trafikordfører hos Venstre og medlem af Folketingets Transportudvalg Kristian Pihl Lorentzen til epn.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV