DSB stadig tynget af gigantgæld

DSBs økonomi er igen på rette spor, da selskabet for første gang siden 2009 har skabt et positivt resultat. Helt præcis 50 mio. kroner står der på bundlinjen i togselskabets nyligt aflagte årsrapport for 2012.

Der er dog stadig langt igen, før DSB er en sund virksomhed. Ikke mindst selskabets gæld på 17,476 mia. kroner er hindring for DSBs økonomiske vækst og udvikling. Gælden er tredoblet over de seneste 10 år, og i 2012 betalte DSB 486 mio. kroner i renter på at servicere sin gæld. Til sammenligning lød regning på 542 mio. kroner i 2011.

De høje rentebetalinger trækker altså voldsomt ned i det samlede billede for DSB. Strategien "Sundt DSB" handler da netop også om at skabe et fundament, så DSB både kan betale sine renter og høvle af på gælden.

I årsregnskabet sætter DSBs bestyrelsesformand Peter Schütze ord på den udfordring.

- DSB skal ikke bare være sundt. DSB skal være solidt, siger han.

DSBs bestyrelse har fra 2013 besluttet ikke at indstille udlodning af udbytte, før soliditetsgraden - altså forholdet mellem DSBs egenkapitalen og aktiver - er kommet over 30 procent. I det just aflagte årsregnskab for 2012 ligger soliditetsgraden på 20,6 procent.

I dag er DSB i alvorlige problemer, understregede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) på et samråd i Transportudvalget i december. Umiddelbart efter vedtog Folketinget en ny lov, som tillader, at staten holder hånden under DSB for at sikre, at selskabet kan låne penge.

- Vi er nødt til at holde hånden under DSB og give statsgaranti. Det er nødvendigt for at få DSB tilbage på sporet, sagde transportminister Henrik Dam Kristensen ( S) under samrådet om den nye lov og fortsatte:

- Jeg kan ikke sige, om det vil betyde konkurs, hvis man ikke får den. Men jeg tror, at det er afgørende for DSBs fremtid.

Inden loven blev vedtaget havde EU-Kommissionen spændt ben for en lukrativ rentegevinst til DSB. Transportministerens oprindelige tanke var ellers, at DSBs pressede økonomi skulle nyde godt af en rentegevinst på mellem 294 og 588 mio. kr., når selskabet i perioden 2012 til 2014 samlet skal refinansiere gamle lån og optage nye lån til at dække tab på driften for over otte mia. kr.

Beløbet er »et skønnet finansieringsbehov«, der fremgår af et notat fra Transportministeriet. Det kan derfor både blive større eller mindre. I løbet af efteråret var Transportministeriet i dialog med EU-Kommissionen, og i november stod det klart, at rentegevinsten ville blive opfattet som statsstøtte. Det tvang ministeriet til at ændre fremgangsmåde, så DSB nu skal betale forskellen på markedsrenten og den statsgaranterede rente tilbage til ministeriet.

Dagens Gossip