Du dør tidligere, hvis du er lesbisk i et uvenligt miljø

Skrevet af Aller Media

02/03/2014

Dagens topnyheder

Det er et af de første projekter af sin art. En ny undersøgelse, der fokuserer på levetid blandt lesbiske, bøsser og biseksuelle personer, der bor henholdsvis i snævresynede og åbensindede miljøer. Og resultatet er chokerende, for er du homoseksuelt i et fjendsk miljø, kan du godt regne med en forkortet levetid, skriver The Huffington Post.



Lyver du for dig selv? Se på udeoghjemme.dk hvilke ødelæggende løgne kvinder fortæller sig selv



Selvmord og sygdom

Det er det amerikanske universitet, The Columbia University, som står bag forskningen og det viste sig, at hele 12 år skilte de homoseksuelle i levetid, fortæller assisterende professor på undersøgelserne, Mark Hatzenbuehler:



- Vores resultater viser, at seksuelle minoriteter, der lever i samfund med højere niveau af fordomme dør tidligere end seksuelle minoriteter, der lever i samfund med få fordomme.



De homoseksuelle dør tidligere af flere grunde, og en af de helt store er, at de simpelthen ikke magter livet og derfor begår selvmord. Gennemsnitsalderen for disse selvmord er også langt yngre, 37,5 år, end den er i områder, hvor man accepterer homoseksuelle. Her er den på 55,7 år.



Risikoen for psykisk sygdom stiger med 400 procent, hvis du slår hovedet. Læs om det på udeoghjemme.dk



Vold er også en af synderne bag de tidlige dødsfald, og her er der altså tre gange så stor risiko for at dø efter voldelige overfald i homofobiske områder. En anden årsag skal findes i hjertekarsygdomme, som personerne får af flere grunde, men i hvert fald mest i de samfund, som ikke er begejstret for homoseksuelle.



 Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk, Aller Media