Danskerne skal forvente at få længere til stemmeurnerne, end de plejer, ved valget til byråd og regionsråd i november.
Ifølge en ny opgørelse fra KMD lavet for PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, er der aktuelt tilmeldt 1414 valgsteder mod 1471 ved folketingsvalget i 2011.
Dermed er der et samlet fald på 413 valgsteder siden valget i 2005 før strukturreformen, som reducerede antallet af kommuner markant.
Det fortsatte fald er bekymrende for demokratiet, mener Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Det er paradoksalt, når kommunerne er vældig bekymrede over den lave valgdeltagelse i 2009, at de samtidig gør det endnu sværere at stemme blot for at spare peanuts, siger han.
Ifølge undersøgelser koster en stemme afgivet på et valgsted 25-30 kroner mod omkring 100 kroner for en brevstemme.
- Udviklingen rammer de vælgere, der ikke er mobile, som ikke har bil, er ældre eller handicappede, siger kommunalforskeren.
I PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, peger formand Holger Kallehauge da også på, at jo færre valgsteder, jo større ansvar påhviler kommunerne for at sikre, at de resterende valgsteder er handicapvenlige.
- På Frederiksberg, hvor jeg bor, har Handicaprådet besigtiget alle valgstederne for at sikre bedst mulig tilgængelighed. På valgstederne er de flinke til at komme ud til vores bil og modtage stemmen der. Men vi er jo ikke rigtigt helt med på valgstedet på den måde. Og det er jo heller ikke alle steder, det sker, siger han.
Ældre Sagen tænder også alarmlygterne.
- Afstanden betyder meget for de ældres deltagelse. Valgdeltagelsen topper i 60-69 års alderen for så at falde meget kraftigt for de 70-80-90 årige. Ikke fordi de ikke interesser sig for politik. Men fordi de har svært ved at komme frem.
- Færre valgsteder betyder, at der skal skabes nogle andre muligheder, siger souschef Jens Højgaard fra Ældre Sagen.
/ritzau/
