Du gætter aldrig hvem der har fået en rolle i populær Netflix-serie

De første to sæsoner af den voldsomt populære serie på Netflix, House of Cards, har rullet hen over skærmen, og lige nu er filmholdet i Baltimore for at skyde den tredje sæson.

Og nu får Kevin Spaceys Frank Underwood-rolle selskab fra en ret uventet front.

Det skriver Huffington Post.

Og nej, det er ikke Barack Obama, selv om han tidligere har meldt ud, at han er stor fan af den politiske Netflix-serie.

Ingen ringere end de to russiske protestsangerinder, Pussy Riot, har fået en gæsterolle i den nye sæson af serien.

To personer fra seriens produktionshold bekræfter rygtet om den russiske invasion af den amerikanske serie overfor City Paper:

- Nadezha og Maria fra Pussy Riot har været på settet, og er med i tredje sæson af House of Cards, siger de.

Pussy Riot blev verdenskendt, da de i 2012 blev arresteret for ‘hooliganisme motiveret af religiøs had’ i Rusland efter en koncert i Moskva tidligere samme år.

De to kvindelige bandmedlemmer blev idømt to års fængsel for deres anti-Putin-protest, og blev løsladt i december 2013.

Dagens Gossip

Dagens TV