“Du glemte glimmer”: Se homoseksuelt pars geniale svar på ondsindet julehærværk

Skrevet af Ninna Andreasen

27/12/2014

Dagens topnyheder

En bruger på hjemmesiden Reddit har delt et homoseksuelt pars respons på hærværk. 

På parrets dør var der blevet ridset “Bøsser” lige under julekransen.

I stedet for at blive kede af det har de valgt at svare igen med tung sarkasme.

“Til den person, som ridsede ordet “Bøsser” ind i vores dør:

Vi er kede af at informere dig om, at du fuldstændig glemte at bruge glimmermaling og/eller pailletter, dit arbejde ser forhastet ud og din håndskrift var komplet hårrejsende.

Af disse grunde har vi været nødt til at fjerne dit værk fra vores dør med sandpapir.

Hilsen de fantastiske homoer i lejlighed 611.”