Du kan tabe flere kilo ved at bytte disse madvarer ud – og du vil ikke engang savne dem

Et af de mest klassiske nytårsforsæt er, at nu skal der spises sundere ved køkkenbordet eller i kantinen på jobbet, så der kan blive tyndet ud i kiloene på sidebenene.  

Desværre går folk ofte kolde i slankekure med juice eller kål, og sådan blokeres den udsete vej til en lidt lettere kropsvægt.

Den engelske kostvejleder Juliette Kellow har derfor et andet bud på, hvordan man ved hjælp af en simpel metode kan opnå vægttab.

Hun forklarer til The Mirror, at man kan opnå mærkbare resultater ved at skifte lidt ud i madvarerne i kurven eller vognen henne i supermarkedet.

Man kan spare sig selv for 200-250 kalorier om dagen på den måde, og sådan kan kan man opnå et vægttab på omkring ét helt kilo om måneden, hvis man skal tro sundhedseksperten.

Majs: Ved at skifte sukkermajs ud med babymajs sparer man 43 kalorier for hver servering af 80 gram med den gule afgrøde.

Babymajs er sådan set helt almindelige majs, men de er høstet tidligt, og derfor er stilkene stadig er små og umodne, hvilket betyder, at der er færre kulhydrater i de børnagtige majs.

Ifølge Juliette Kellow vil man stadig få de fleste vitaminer og mineraler ved at foretage dette skifte.

Peberfrugt: Du sparer din krop for 13 kalorier, hvis du spiser en grøn og ikke gul peberfrugt.

Der er ikke helt så meget kalium i de grønne peberfrugten, hvilket ellers er ganske godt for blodtrykket, men derimod gemmer de grønne frugter på en række gode vitaminer, der er med til at styrke immunforsvaret.

Vi taler om småting, når det gælder forskellen på kalorier i de grønne og gule peberfrugter, men lidt har vel også ret, mener Juliette Kellow.

Læs også: Få ekspertens svar: Kan man føle på sin pande, om man har feber?

Ost: Der findes næsten ikke noget bedre end oste, og det ville derfor være synd at snyde sig selv for det gule mejeriprodukt.

Ved at skifte cheddar ud med med den hollandske ost Edam kan man spare 23 kalorier per 30 gram ost.

Skiftet kan føre til færre indtag A-vitaminer, men derimod indeholder Edam syv procent mere calcium end ostefætteren cheddar, forklarer den engelske sundhedsekspert.

Yoghurt: Græsk yoghurt har et sundt image og er fyldt med masser af næringsstoffer, men ofte er fedtprocenten på omkring 10 procent, lyder det fra Juliette Kellow.

Hun forklarer, at man kan spare 54 kalorier per 100 gram yoghurt, hvis man skifter den græske model ud med naturel.

Bær: Ved at skifte blåbær ud med brombær vil man spare kroppen for 32 kalorier per 80 gram bær.

Begge slags bær indeholder antioxidanter, men brombær er bedre for vores taljemål, da de indeholder mindre naturligt sukker.

I brombær gemmer der sig masser af fiber og betydeligt flere vitaminer og mineraler – herunder C-vitamin og 33 gange flere E-vitaminer.

Juice: Der kan spares en del kalorier, hvis man skifter appelsiner ud med tomater, når man får lyst til en glas koldt juice.

Der er 33 færre kalorier i et glas med 150 ml juice af den røde variant, og samtidig indeholder tomatjuice den fordel, af den indeholder lycopen – et stof, der kan være med til at forebygge prostatacancer.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip