Du må ikke gå glip af det: Glædeligt penge-nyt til danskerne

Skrevet af Emil Martesen

02/05/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du må ikke gå glip af det.

Dagens topnyheder

Det er ingens næse gået forbi, at en lang række danskere kæmper med at få enderne til at hænge sammen.

Det sker i kølvandet på de stigende priser og inflation, som for alvor har ramt danskernes pengepung.

Men nu bringer nye tal fra Danmarks Statistik et frisk pust af optimisme.

I 2023 oplevede danskerne nemlig en mærkbar forbedring i deres lønindkomster. Den skattepligtige A-indkomst for den gennemsnitlige dansker steg til 333.056 kr., og det markerer en stigning på 10.788 kr. i forhold til året før.

Og det falder på et tørt sted for danskerne efter nogle år, hvor inflationen har været højere end lønstigningerne.

Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, lægger ikke skjul på, at der ikke er noget overraskende i de nye tal:

"Det er der i og for sig ikke noget overraskende i. Vi står med en rekordhøj beskæftigelse med mere end 3 mio. beskæftigede, mens lønningerne peger mærkbart op", lyder det fra Brian Friis Helmer ifølge Ekstra Bladet.

Den lønstigning på 3,3 procent sammenlignet med 2022 betragtes som væsentlig, specielt set i lyset af de seneste år, hvor lønningernes vækst ikke har kunnet holde trit med inflationen.

Han påpeger desuden, at inflationen nu er dæmpet, og med de højeste lønstigninger i mere end tre årtier, er danskernes købekraft på vej op igen:

"Inflationen er faldet til ro. Det betyder sammen med de højeste lønstigninger i mere end 30 år, at danskerne igen har fremgang i reallønnen. Lønningerne har ganske enkelt overtaget førertrøjen fra prisudviklingen. Det er positivt, at danskerne igen oplever at nå længere for de tjente kroner efter et par sløje år med massiv tilbagegang i reallønnen", siger han videre.

Efter nogle udfordrende år med realindkomsttab ser det ud til, at lønningerne endelig har overtaget førertrøjen fra prisudviklingen, hvilket betyder, at hver en krone nu rækker længere end før.