Du skal ændre skønheds-vaner i solen



Sommeren er på sit højeste og det er SÅ skønt med sol, vand, drinks og brune lår, men det sætter også sine spor på din krop, og derfor er der visse forbehold, du er nødt til at tage, skriver allure.com.



Du er nødt til at ændre lidt på de ting, du normalt gør ved hud og hår, når det er sommer, så solen og vejret ikke ødelægger din balance, men heldigvis er det få ændringer, der skal til.

Læs også: 

Tror du din partner er utro? Se de 10 tegn der kan fælde ham


Spar på din foundation

Du har ikke lyst til at være hende med en helt op-dullet hud, der ligner noget, som ingen sol nogensinde har belyst. Du har heller ikke lyst til, at varmen og solen skal få din foundation til at sidde i klumper eller smelte halvt af, fordi du har puttet for meget på.



Så tag lidt mindre på end normalt – dæk de værste røde pletter og udbrud, og arbejd foundationen godt ind i huden og lad så resten af din solbrune hud gøre arbejdet.



Rens din hud godt

Olie fra solcremen kan sætte sig godt og grundigt i dine porer, derfor er det vigtigt at rense huden ekstra om sommeren. 

Giv dit ansigt en omgang med en god og mild skrubbemaske, før du skal sove, og lad være med at gøre det om morgenen, for så er dit ansigt mere modtagelig for solskader, forklarer Ellen Marmur, der er klinisk professor i dermatologi.

Solbeskyt dine læber

Her om sommeren er det vigtigt, at du beskytter dine læber, så de ikke bliver forbrændt. Skift derfor din lipgloss ud med en stift med solfaktor i.



Beskyt din krop ekstra meget

Du ved det, men husk det nu… brug solcreme! Du skal bruge den, når du slikker sol, men du skal også bruge det på alle tidspunkter, hvor du skal ud. Erstat din daglige bodylotion med en solfaktor creme, så dine bare arme og ben er beskyttet, selv når du cykler eller blot går en tur.

Læs også: 

Derfor ødelægger alkohol dit sexliv

Dit hår skal også hjælpes

Selvom du ikke farver dit hår, så er det en god idé at bruge en solbeskyttende spray til håret, og/eller en farvebeskyttende shampoo. På den måde undgår du bedst, at dit hår blegnes i solen, hvis du ikke ønsker det. Du skal også give det ekstra omsorg med en kur og balsam, fordi det tørrer meget mere ud nu end om vinteren.



Plej fødderne

De fineste sommersandaler er knap så fine, hvis du kommer gående i dem med bare fødder, der er fuld af gullig hård hud og lange uplejede negle. Kan du ikke selv overskue af file fødderne, så få en professionel til det. Det er trods alt kun få måneder om året, hvor du kan valse rundt med bare fødder. 



Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Dagens Gossip