Du undervurderer sukkeret i din juice

Det er en ny britisk undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Lancet Diabetes & Endocrinology, der viser, at vi tror, at juice indeholder væsentlig mindre sukker, end det er tilfældet. Og det er til fare for vores sundhed, mener forskerne. Det skriver Prevention.com.

Er du sukkernarkoman? Se, hvordan du slipper af med din dårlige vane, på Soendag.dk

Vi tror der er en halv gang mindre sukker i

I undersøgelsen blev 2000 deltagere bedt om at komme med deres vurdering af, hvor meget sukker diverse juice, smoothies og sodavand indeholdt. Og i den forbindelse skød langt de fleste mange gange under, når de skulle bedømme sukkerindholdet i de frugtholdige drikke. Faktisk skød deltagerne i gennemsnit 48 procent under den rigtige mængde.

Pas på med denne juice

Især i en bestemt form for frugtjuice havde deltagerne rigtigt svært ved at vurdere indholdet af sukker. Det var i granatæblejuicen, som ellers er blevet en rigtig populær drik. Herudover vurderer deltagerne også skævt, når det kommer til appelsin- og æblejuice, som også er rigtigt søde arter. Faktisk næsten lige så søde som almindelig sodavand.

Få et skud energi uden at gribe til kaffekoppen. Se hvordan du gør på Femina.dk

Du snyder mætheden ved at drikke

Forskerne anbefaler, at vi spiser frugten hel i stedet for at blende eller presse den. For selvom sukkermængden er den samme, så er der for det første flere fibre i den hele frugt, og for det andet så stimulerer tyggefunktionen vores følelse af mæthed længe før den opstår, når vi indtager væske. Vi opdager simpelthen ikke på samme måde, hvor mange kalorier, vi indtager, når vi drikker, forklarer Naveed Sattar, der er en af forskerne bag undersøgelsen og professor ved University of Glasgow.

af Lisbeth Madsen, NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip