Dubrovnik kåres til perfekt sted for kærlighed

Med sine kringlede små gader, lune temperaturer og smukke udsigt over Adriaterhavet har Dubrovnik altid været et populært sted at pleje kærlighedens flamme. Og skal man tro alverdens magasiner, er middelalderbyen især et oplagt rejsemål for forlovede eller nygifte.

Ja til Dubrovnik

Den middelalderlige by, som du måske kender som King’s Landing i hitserien Game of Thrones, er ifølge Cruise Ship News stedet, hvor man bør holde sit bryllup. Dubrovnik kan både sætte den romantiske ramme om ceremonien og tilbyde bryllupsgæsterne en underholdende og spændende ferie.

Så mens den sentimentale tante får stillet sin tørst efter romantik i byens flotte kirker og historiske bycentre, kan den mere eventyrlystne onkel sejle en kajak op og ned ad kysten. Der er noget for alle på den sydligste spids af Kroatien.

Alle elsker Dubrovnik

Vil man helt undgå tanter og onkler, er Dubrovnik også det perfekte sted for nygifte par, der ønsker fred og ro på bryllupsrejsen. Det mener i hvert fald den populære nyhedsside, Huffington Post, der ikke kan forestille sig noget mere romantisk sted at dele en udsigt og et kys.

Men faktisk behøver man slet ikke være gift for at have en grund til at besøge Dubrovnik. Anbefalingerne regner ned over det kroatiske rejsemål, der blandt andet er i top 3 over destinationer, man skal besøge i Europa, ifølge det amerikanske modeblad, GQ.

Og BBC kårer tilmed byen som én af verdens billigste must see-byer.

Der er direkte fly fra Danmark til Dubrovnik med SAS og Norwegian.

Dagens Gossip