»Dum og dummere 2« er reddet

Skrevet af Aller

20/06/2013
Efterfølgeren til »Dum og dummere« er reddet. For bare 10 dage siden takkede Warner Bros. ellers nej til projektet, men nu kan bagmændene Bobby og Peter Farrelly fortælle, at konkurrenten Universal Pictures træder til. Studiet samarbejder med det unge produktionsselskab Red Granite Pictures og resultatet er, at Jim Carrey kan genoplive en af sine mest berømte roller. Også komikerens medspiller Jeff Daniels er klar til »Dum og dummere 2«, så alverdens biografgængere kan nu alligevel glæde sig til et gensyn med de lidet opvakte venner Lloyd Christmas og Harry Dunne. Brødrene Farrelly jubler: »Det er officielt. »Dum og dummere 2« er reddet og går i produktion hos Red Granite og Universal«, skriver de på Twitter. Desuden oplyser Peter Farrelly, at indspilningen efter planen begynder i august, så filmen kan blive klar til premiere næste sommer, hvor étteren fylder 20 år. Hastværket skyldes til dels, at Daniels om få måneder skal igang med tredie sæson af TV-serien »The Newsroom«. »Dum og dummere« er et af Carreys store publikumshits fra 1990erne. De senere år er det imidlertid gået ned ad bakke for den canadiske komiker, som ikke længere kan forlange tocifrede millionhonorarer for sine film. Hollywoods iagttagere så det derfor som en svidende øretæve, at Warer Bros. takkede nej til at genoplive en af Carreys successer. Brødrene bag projektet er dog fortrøstningsfulde. »Den film bliver et lille mesterværk. Mit manuskript er så godt, at det gør den første endnu bedre«, bemærker Peter Farrelly, som også denne gang påtager sig instruktionen.

Dagens topnyheder