For dumt: Mand kørte fra teoriprøve i bil

Den 32-årige mand blev onsdag eftermiddag stoppet af politiet i Roskilde, og det skete bogstaveligt talt lige ved politistationen.

En betjent havde nemlig genkendt bilisten fra et tidligere forhold i marts, hvor den 32-årige mand var blevet stoppet uden et kørekort, skriver sn.dk.

Så derfor bad betjenten om at se et kørekort, men det var lige tidligt nok.

Manden måtte nemlig indrømme at det ikke var helt på plads endnu - faktisk var han netop på vej hjem fra teoriprøven, men altå uden at have bestået den praktiske prøve.

Og sagen fra onsdag får store konsekvenser.

For sammenlagt med forholdet fra marts er der tale om to tilfælde af kørsel uden kørekort, og derfor vil politiet nu beslaglægge mandens bil.

Det var altså en dyr tur - eller lærestreg - hjem fra teoriprøven.

Dagens Gossip

Dagens TV