Dumt: Mand uden kørekort i vild overhaling af politibil

Indimellem beder trafiksyndere nu næsten også selv om at at blive stoppet af politiet.

Se nu bare denne 24-årige mand, der tirsdag blev standset af en patrulje ved Ønslev på Falster.

En politipatrulje kørte ad Sydmotorvejen, men den blev blev på et tidspunkt overhalet af to hurtigtgående biler, hvor af den ene var en Toyota Carina.

På grund af hastigheden besluttede betjentene at standse Toyotaen, og det lykkedes efter afkørslen til Ønslev.

På Toyotaen sad der to forskellige nummerplader, som begge hørte til andre biler, og føreren af Toyotaen, der var en 24-årig mand fra Nykøbing, og han blev sigtet for tyveri af nummerplader.

Det viste sig, at han var frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Og da det ikke var første gang han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, blev bilen samtidig konfiskeret.

Dagens Gossip

Dagens TV