Dusør: Hvem kan finde svanemorderne?

- Det var jo forfærdeligt at se på.

Sådan siger Bjarne Hansen til lokalavisen.dk efter en grim episode i Roskilde Fjord ved Hyllingeriis onsdag i sidste uge.

Her kunne de målløse badegæster se til, mens to unge mænd eller drenge jagtede en gruppe svaner i deres jolle.

De udså en enkelt svaneunge, som de cirklede omkring og forsøgte at sejle ind i.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Da det ikke lykkedes, slog de den med en åre. Slaget dræbte svanen.

Svanen er en fredet fugl, og dyrplageri ulovligt, så optrinnet vækker forargelse hos Dyrenes Beskyttelses afdeling i Holbæk. De har meldt sagen til politiet og udlover en dusør på 1000 kroner til den, der kan hjælpe med at finde de to drenge.

Drengene sejlede i en 3,5 meter lang, cremefarvet jolle med tre sæder og en Mariner-påhængsmotor. I jollen lå to træårer, en mindre åre af aluminium, en del værktøj og tre benzindunke. Jollen havde navnet Stig.

Dagens Gossip