Dusør udloves: 200.000 kr. for oplysninger om millionindbrud

Skrevet af Sol Stoffregen

15/08/2013

Mest læste i dag

Et nøje planlagt og indbringende indbrud fandt sted i lørdags i en villa i Nordsjælland. I løbet af kort tid blev huset tømt for sølvtøj til en værdi af ca. to millioner kroner, bekræfter Claus Nørgaard fra Tryg Forsikring, som gerne modtager henvendelser fra folk med oplysninger om indbruddet. 

Et ukendt antal tyve brød ind gennem et vindue på husets første sal. Uden at aktivere alarmer tømte tyvene en hel glasmontre fyldt med unikke kander, lysestager og vaser - alt sammen i sølv. Tyvene tog formentlig den samme vej ud igen. 

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Husets bebeoere, et ældre ægtepar, som var udenbys mens indbruddet skete, er dybt berørte af situationen. Manden har samlet på sølv i adskillige år, og meget af hans samling er specialfremstillet og findes kun i et eksemplar, oplyser Ekstra Bladet. I håbet om at få sine værdifulde ejendele igen, har ægteparret udlovet en velvoksen dusør på op til 200.000 kroner til den eller dem, der har oplysninger, som kan føre til opklaring.

Personer med viden om indbruddet kan rette henvendelse til Claus Nørgaard fra Tryg Forsikring på telefon 70112020. Nordsjællands Politi, presseansvarlig Henrik Suhr, meddeler, at sagen bliver efterforsket.